Maskiner til effektiv strækfilmemballage
Hos STOK forhandler vi effektive maskinløsninger. Maskiner, der gør din hverdag lettere – og sikrer optimal emballering af dine varer. Vores semiautomatiske Robopac-maskiner er best of class og sparer dig for unødigt emballagespild uden at gå på kompromis med sikkerheden. Her får du pålidelig og stabil indpakning – hver gang!
Strækfilm er den folie, der beskytter og fastholder dine varer, når de læsses på paller. Ved at bruge mindst muligt materiale opnår man optimal stabilitet og sikkerhed under transport. Det opnås ved at strække folien optimalt, hvilket sikrer, at pakkerne forbliver på plads under forsendelse. Jo mere du strækker folien, desto bedre bliver transportsikkerheden, da strækfilmen fungerer som et gummibånd, der holder tingene på plads.
Strækfilm er uundværligt under transportforhold – men det er samtidig også vigtigt, du optimerer dit forbrug og ikke spilder hverken penge eller ressourcer på overemballering. Og det er her, strækfilmsmaskiner er væsentlige.
Med det bredeste sortiment på markedet, har vi en maskine, der passer til enhver type produkt og ethvert pakkebehov. Uanset om din virksomhed er stor, mellemstor eller lille – om du benytter fragtmænd eller selv leverer varer, kan vi hjælpe dig med korrekt emballering og optimering af pakkeprocessen.
Innovativt design
Vores Robopac-maskiner er best of class. Med deres innovative design, sikrer de effektivitet og pålidelighed. Vores strækfilmsmaskiner er designet til at minimere materialeforbruget og samtidig sikre en pålidelig og stabil indpakning.
Vi er selvfølgelig autoriseret Robopac-forhandler, og det er din garanti for masser af viden og god service. Vi tilbyder fuld service på alle vores maskiner – og skulle der opstå driftsproblemer, sender vi en autoriseret Robobac-servicemand ud til din virksomhed.
Derudover har en stor del af maskinerne et integreret R-connect SIM-kort og modem. Det giver mulighed for at spore forbruget af strækfilm nøjagtigt, hvilket er afgørende for virksomheder, der skal lave ESG-regnskaber og overvåge deres forbrug. Derudover tillader denne funktion en nem fejlsøgning og vedligeholdelse af maskinerne, hvilket bidrager til at sikre en kontinuerlig og pålidelig drift. Vi står selvfølgelig også klar i denne del af processen og hjælper netop din virksomhed med at aflæse og optimere på maskinerne, hvis du ønsker det.
En strækfilmsmaskine sikrer dig en intelligent og effektiv løsning til strækfilmemballage, der giver både økonomisk og miljømæssig effektivitet. Maskinerne er en værdifuld investering for enhver virksomhed, der vil optimere sin pakkeproces.
Fuld- og semiautomatiske maskiner
Som autoriserede Robopac-forhandlere, kan vi tilbyde et bredt udvalg af fuldautomatiske og semiautomatiske pakkeløsninger; fra robotter og roterende borde, roterende arme og roterende ringe til stabilisering af palleterede laster ved hjælp af strækfilm til horisontale maskiner til emballeringer af paneler, samlede møbler, samlesæt, døre, vinduer, rør og ekstruderet aluminium – vi har maskinen, der passer til dit behov.
Blandt vores fuldautomatiske maskiner, har vi f.eks. Robopac Genesis Thunder, som er en teknologi-kraftpakke, der er i stand til at opnå absolutte toppræstationer både med hensyn til hastighed og materialebesparelse, samt laststabilisering, Maskinen emballerer på en måde, der forhindrer skader, som kan påvirke kvaliteten af det endelige produkt og spild heraf. Genesis Thunder bruger Cube Technology der sikrer den bedste lastestabilisering med den minimale mængde film. Her er for alvor tale om en maskine, der revolutionerer din emballering.
Vi ved, at det kan være en jungle at finde den rette maskine til dit behov. Derfor tilbyder vi relevant ekspertrådgivning, og hjælper dig med at optimere din pakkeproces. Kontakt os i dag og hør mere.