STOK Emballage overtager Imbox A/S i Vejle
STOK Emballage fortsætter væksten og overtager pr. 15. november 2021 alle aktiviteter i Vejle-baserede Imbox A/S. Handlen gør STOK Emballage til Danmarks største handelsvirksomhed inden for emballage.
Med opkøbet af Imbox A/S udbygger STOK Emballage mulighederne for at tilbyde bølgepapløsninger i små og mellemstore serier. “Vi ser det som en udvidelse af vores portefølje, selvom Imbox er en relativt lille virksomhed. Men den har et meget bredt maskinudvalg og sortiment. Så den komplimenterer vores fabrik i Middelfart rigtig fint. De har andre og større formater end det, vi kan lave i dag. Og så har vi vanvittigt travlt i Middelfart, så det bliver godt at få noget mere produktionskapacitet samlet set”, udtaler Martin Frederiksen, adm. direktør for STOK Emballage, og tilføjer: “Så tror vi også på, at der er mulighed for at tilbyde hele sortimentet til de kunder, som har handlet hos Imbox indtil nu. For de har kun solgt egenproducerede papkasser til de kunder, så der ligger et stort potentiale der”.
Virksomhedens adresse og aktiviteter bliver bestående i Vejle, hvorfra gamle såvel som nye kunder får leveret papemballager.
Relaterede services og rådgivning
Lagerprogram
Hos STOK Emballage finder du et stort udvalg af standardemballager, liggende på lager til hurtig levering.
FSC®-certificeret emballage
FSC® er mærket for ansvarligt skovbrug. Alle emballage-løsninger kan efter ønske FSC®-certificeres
Konstruktion af bølgepapkasser
Vores konstruktører er specialiserede i at designe papkasser til et hvilket som helst behov.
